Separation og fælles økonomi – hvad betyder det for jeres aktiver?
Separation og fælles økonomi – hvad betyder det for jeres aktiver?
Når et par går fra hinanden, handler det ikke kun om følelser og praktiske ændringer i hverdagen – det handler også om økonomi. Hvem ejer hvad? Hvordan deles opsparing, bolig og gæld? Og hvad sker der med de aktiver, I har haft sammen? At få styr på økonomien i forbindelse med en separation kan være afgørende for, at begge parter kommer godt videre. Her får du et overblik over, hvad fælles økonomi betyder, og hvordan jeres aktiver typisk bliver fordelt.
Fælleseje eller særeje – det grundlæggende udgangspunkt
De fleste ægtepar i Danmark har fælleseje (også kaldet delingsformue), medmindre de har oprettet en ægtepagt om særeje. Fælleseje betyder, at alt, hvad I hver især ejer – både før og under ægteskabet – som udgangspunkt skal deles ligeligt ved separation eller skilsmisse. Det gælder både opsparing, ejendom, biler og andre værdier.
Har I derimod særeje, indgår de pågældende aktiver ikke i delingen. Særeje kan være aftalt i en ægtepagt eller være bestemt af en gavegiver eller arvelader, fx hvis du har arvet penge med betingelse om særeje.
Det er derfor vigtigt at kende jeres formueforhold, før I begynder at fordele aktiverne.
Læs også:
Hvad sker der med boligen?
Boligen er ofte det største aktiv – og det mest følelsesladede. Hvis I ejer boligen sammen, skal I beslutte, om den skal sælges, eller om den ene skal overtage den. Den, der overtager, skal kunne betale den anden part dennes andel af friværdien og samtidig kunne stå for lånene.
Ved leje- eller andelsbolig afhænger det af, hvem der står på kontrakten, og hvem der har størst behov for at blive boende – fx hvis der er børn involveret. I nogle tilfælde kan retten afgøre, hvem der får brugsretten.
Opsparing, pension og gæld
Når fælles økonomi skal opløses, er det ikke kun de synlige aktiver, der tæller.
- Opsparing og investeringer indgår som udgangspunkt i delingen, uanset hvem der har indbetalt mest.
- Pensioner behandles derimod anderledes. Arbejdsmarkedspensioner deles normalt ikke, da de betragtes som personlige. Men hvis der er stor forskel på jeres pensionsopsparinger, kan der i visse tilfælde ske en kompensation.
- Gæld deles ikke automatisk. Hver part hæfter for sin egen gæld, medmindre I begge står som debitorer på et lån. Det betyder, at fælles lån – fx realkredit eller billån – skal håndteres særskilt, ofte ved at den ene overtager lånet eller ved et salg.
Samlevende par – andre regler end for ægtefæller
Hvis I ikke er gift, men har levet sammen som samlevende, gælder der helt andre regler. Der findes ingen automatisk deling af formue. Hver ejer det, der står i ens navn, og fælles aktiver deles kun, hvis I begge har bidraget økonomisk og kan dokumentere det. Det kan derfor være en god idé at lave en samejeaftale, mens forholdet består, så I undgår uenigheder, hvis I senere går fra hinanden.
Børn, underhold og fremtidig økonomi
Ved separation skal der også tages stilling til børnenes bopæl, samvær og økonomiske støtte. Den forælder, som barnet ikke bor hos, skal som udgangspunkt betale børnebidrag, fastsat efter indkomst og aftale. Derudover kan der i nogle tilfælde være tale om ægtefællebidrag, hvis den ene part har væsentligt lavere indkomst og behov for økonomisk støtte i en overgangsperiode.
Få hjælp til at skabe overblik
En separation kan være kompleks – både følelsesmæssigt og juridisk. Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning hos en familieretsadvokat eller økonomisk rådgiver, der kan hjælpe med at udarbejde en bodelingsoverenskomst og sikre, at begge parter får en retfærdig løsning.
At få styr på økonomien er ikke kun et spørgsmål om tal – det handler også om at skabe ro og tryghed i en ny livssituation. Jo bedre overblik I får, desto lettere bliver det at komme videre på en god måde.
Læs også:
